|
Bornholm dykker/sejler efterårsferie uge 42
Deadline for betaling af depositum kr. 5.000,- pr.
køje er. 15.08.10 kl. 12.00
Info aften 21/4 + 5/5 kl. 19.00 i butikken. Det gode
skib Havet vil denne aften anløbe kajen ved dykkercenteret og vi vil
holde info mødet ombord.
Dette er en tur for hele familien, hvor
der lægges vægt på en god sejlads samt at alle får
noget ud af turen. Vi kan fiske, bade, hive i sejl, spise god mad, gå
ture i de havne vi anløber. Sidst men ikke mindst der skal dykkes,
dette kan lade sig gøre på alle niveauer.
Vi mødes Lørdag
d.16.10.10 kl.12.00 fra kajen lige ved dykkercenteret, der er således
mulighed for at forsyne sig i butikken med udstyr eller forfriskninger.
Hjemkomst lørdag d.23.10.10 tidspunktet afhænger af vejret.
Vi mønstre Det gode skib Havet og sejler ca. kl. 13.00
Der er 12 køjer fordelt med to i
hver kammer. Et kammer består således af to køjer hvor
den øverste er bred nok til to voksne og et toilet med bad.
Det er muligt at placere to børn eller to
voksne i en køje og derved kan en familie med 2 voksne + 2
børn rejse sammen for blot 23.000,-.
Fri dykning er inkluderet i det omfang
dykkerlederen tillader det. Tanke og dykkerudstyr kan lejes hos undervandet
inden afgang. Kompressor er med på båden, således fylder
vi tanke efter behov.
Der er en dykkerinstruktør med
på turen så hvis man ønsker det kan der undervises i alt
fra OWD – Open water diver, scuba skills update samt alle specialtyes
Vi sejler over eksempelvis Ystad og
ankommer søndag til Rønne hvor skibet lægger til i et
par dage, familien kan så gå på opdagelse mens dykkerne
tager gummi båden ud til de kystnære dykker steder.
Efter nogle dage sejler vi videre til
Gudhjem eller Nexø alt efter vejret. Her ligger vi igen til et par
dage hvor der dykkes og besøges de lokale seværdigheder.
Nu sejler vi hjemad mod København
og der kan gøres stop ved Fu shan hai
Da dette er et liveabord
er der fuld forplejning under hele turen, vi starter med frokost ved afgang
fra København. Drikkevare kan købes.
Køkkenet ombord laver
lækkert mad af fortrinsvis økologiske vare.
Antallet af dyk muligt på denne tur
ligger på mellem 8 til 12 dyk alt efter vejret, dybde og bundtid.
Bemærk det er altid skipper der
bestemmer tempo, derfor kan vejrforhold godt ændre på turen og
i værste fald går turen ikke til Bornholm men i stedet til Ven,
kullen, Anholt og Halmstad.
Depositum kan kun returneres hvis Havet
eller Undervandet aflyser turen.
|